Handicapguiden Nyt #2

Publiceret: d. 27-11-24 af Simon Justesen

Julen står for døren, og så synes jeg lige det var tid til en opdatering. Det er længe siden sidst. Vi starter ud med en lidt ærgerlig nyhed:

Handicapguiden har lukket sin profil på X

Det har været en svær beslutning, og jeg har danset om den varme grød længe, da specielt foreningerne på handicapområdet traditionelt har haft godt fat i Twitter/X som kommunikationsplatform, og det derfor har været et godt sted at finde spændende nyheder. Desværre er der en usikkerhed om, hvad platformen skal blive i fremtiden - og dens rolle er mere eller mindre overtaget af andre sociale medier med mere aktivitet, derfor falder det naturligt at flytte opmærksomheden dertil. Vi findes på Facebook, Instagram, Threads og nu også Bluesky!

Website og kortservice

Jeg er nu 100% sikker på det nye layout, så det handler blot om at få gjort elementerne overskuelige. Kortservicen er blevet ændret en smule fra at kortet bliver det primære til, at man kan søge byer og så få vist liste over handicapvenlige steder ud fra det. Tænk lidt som måden, når man udvælger en pizza på Just-Eat. Først blev jeg ærlig talt lidt teknikfascineret og oprindeligt efter en stil som man kender fra gængse korttjenester - men det ville involvere en masse omstændig brug af kortet til at navigere med.  jeg tror og håber på, at den nye metode er simplere og mest overskuelig. Jeg ved endnu ikke, hvornår det nye site går i luften - det bliver en gradvis indfasning, men vi kommer tættere på trods alt.


Send gerne nyt til os

Der er pt. over 500 følgere samlet på alle vores sociale medier, så hvis du vil hjælpe din forening eller virksomhed med nå længere ud, så send gerne spændende nyheder til Handicapguiden på nyheder@handicapguiden.dk.

Det er helt gratis at få en nyhed offentliggjort her på sitet og de tilhørende sociale medier. Vi skal bare have et sted at linke til, hvor folk kan finde helt friske informationer, og så skal emnet naturligvis have en direkte relation til handicapområdet.


Glædelig jul!

Handicapguiden ønsker alle en rigtig glædelig jul - med håbet om at I får en masse hyggelige dage. Måske med sne? Forhåbentligt!
 
Masser af julehilsner,
Simon

Om sitet
Nyt fra guiden
Foreslå link
Privatlivspolitik
Send et tip