Handicapguiden Nyt #1!

Publiceret: d. 21-04-24 af Simon Justesen

Vi prøver hermed et nyt format på vores opdateringer. 

Handicapguiden på Threads
Du kan finde os på Threads - vi har en profil på www.threads.net/@handicapguiden.dk - der er allerede over 30, der følger os, hvilket vi synes er helt vildt! Ses vi derovre?

Vores tilstedeværelse på Threads bliver formentlig en anden type kommunikation, fordi vi synes mediet inspirerer til hurtigere delinger end det er tilfældet med de øvrige sociale medier.

Vi bliver på X
Vi har tidligere meldt ud, at vi ville putte vores profil på X (tidl. Twitter) i dvale, indtil der var klarhed omkring Xs fremtid. Det lader dog til, at stormen derovre har lagt sig lidt, så vi bliver lige hængende lidt endnu.

Send gerne nyt til os
Der er pt. over 500 følgere på vores sociale medier, så hvis du vil hjælpe din forening med nå længere ud end til foreningernes egne medlemmer, så send gerne nyheder til os på kontakt@handicapguiden.dk.

Det er gratis at få en nyhed offentliggjort på Handicapguiden og dens sociale medier. Et mindre, men ufravigeligt krav er, at vi skal kunne linke til et opslag om nyheden på jeres hjemmeside eller sociale medier, således vores brugere nemt kan verificere, at nyheden er ægte og officiel.

Kortservice, ny platform
Vi arbejder stadig på vores nye webplatform, som dog bliver forsinket til omkring 2025. Vi har dog besluttet at fremrykke kortservicen, så den dukker på på den nuværende platform - det website, du ser her. Et forsigtigt gæt er, at en beta (offentlig testudgave) er klar indenfor 1-2 måneder, så det begynder at lysne.

God forsommer :-)

Mange hilsner,
Simon

 

Om sitet
Nyt fra guiden
Foreslå link
Privatlivspolitik
Send et tip