Vi søger

Indhold

Som vi skriver i vores "Mission og Vision", så synes vi, at handicapområdet synlighed.
Det må og skal vi gøre noget ved.

Vi vil meget gerne have mere aktuelt indhold fra Handicapguidens besøgende og fagfolk, der arbejder med handicapområdet. Så har du lavet noget fedt, som du gerne vil vise Handicapguidens andre brugere, og/eller har du lyst til at give Handicapguiden ret til at bringe jeres nyhedsopslag, billed- og videomateriale, så hører vi gerne fra dig/jer.

Vi respekterer naturligvis din/jeres ophavsret, og skriver behørig akkreditering ved det materiale, som du/I giver os tilladelse til at bruge.

Vi kan f.eks trække indhold fra Youtube og de sociale medier. Vi vil også gerne trække nyheder fra jeres hjemmesider - det kræver dog at der er en RSS-feed-mulighed, som et webbureau eller IT-kyndig kan hjælpe med at implementere på jeres hjemmesider, hvis muligheden ikke allerede findes i jeres indholdsadministrationssystem.


Publikationer

Udgiver du eller din organisation publikationer omkring handicapområdet? Så har vi brug for din hjælp. Vi har observeret, over tid, at vigtige publikationer har det med at forsvinde fra søgeresultaterne ude på det store internet, når en udgiver eksempelvis omstrukturerer sit website, eller at publikationer drukner i andet materiale. Det er ærgerligt for den offentlige debat og handicapområdets fremdrift, da det bliver mere besværligt at finde tilbage til information over år.

Det vil vi gerne være med til at forhindre. Derfor er vi i færd med at oprette et søgbart arkiv. For at vores kommende arkiv skal bevare sin integritet og relevans, er det vigtigt, at vi kan få tilladelse til at opbevare jeres publikationer på vores egne servere, og/eller at vi kan linke til blivende dokumentdatabaser.


Krav for offentliggørelse hos Handicapguiden

Vi har som frivilligt foretagende ikke mulighed for at betale for indhold, adgang og lign., så vores ufravigelige kriterie for optagelse i Handicapguidens database er, at indhold gøres tilgængeligt frit og tidsubegrænset. Af hensyn til vores brugere, må der heller ikke være krav om betaling for at se indhold.


Kontakt os

Lad os tage en ganske uforpligtende snak omkring mulighederne, vores mail - kontakt@handicapguiden.dk - er altid åben.


Hvordan med filoverførsel?

For ikke at vores mail skal blive overfyldt, henstiller vi til, at du ikke sender os filer via mail. Benyt i stedet filoverførselstjenester som Dropbox, WeTransfer, offentlige links i Google Drive eller lignende, og send os derpå besked med link til materialet via kontakt@handicapguiden.dk eller de sociale medier.

Instagram: https://www.instagram.com/handicapguiden.dk
Facebook: https://www.facebook.com/handicapguidendk