Så blev det hverdag igen!

Publiceret: d. 05-08-21 af Simon Justesen

Hej, og velkommen her på bloggen!

Jeg håber du har haft en fortrinlig ferie - eller måske er du en af dem, som er heldig at have ferie endnu? Hvis du kigger under 'Samfund & Fritid' -> 'Ferieophold' kan du måske finde inspiration til et nyt eventyr!

Selv må jeg indrømme, at det blev til lidt en slags arbejdsferie, men jeg har da nydt solen lidt ;-) Jeg knokler med at få kortfunktionen op at køre, og så kommer forsiden og undersiderne snart i et redesign, der forhåbentlig både gør det mere spændende og nemmere at navigere.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne vil "sælge" butikkerne i "Shopping"-delen bedre end blot et link, for der er eksempelvis mange webshops, der handler med det samme - og hvordan vælger man lige fra eller til udfra en simpel beskrivelse? I den henseende er jeg jo kunde, ligesom jer der besøger siderne, så jeg kigger naturligvis også på, hvordan de præsenteres på Handicapguiden. Så inden længe skulle der gerne komme billeder på også.

Ha' det godt til vi skrives igen!

/ Simon